Holte Rend i Rude Skov

Lørdag den 21. februar afholdt Holte Ski med stor hjælp fra Københavns Skiklub, langrendskonkurrencen Holte Rend i Rude Skov, med start tæt på Lysløjpen ved Rudegaard Stadion i Holte. Det er første gang siden 2011, at vi har arrangeret Holte Rend.

Der var sat fantastiske løjper i den nysne, der kom i løbet af nat, så der var budt op til gode konkurrenceforhold i det noget tunge føre.

75 deltagere mødte til start, og der var mulighed for at løbe 1 eller 2 runder á 7,5 km, der snoede sig op gennem Rude Skov med gode bakker undervejs.

Alle deltagere kom godt i mål med smil på læben.

Holte løberne Tommy Würtz og Jes Knudsen måtte ud i et spurtopgør på 15 km og Tommy trak en tredjeplads hjem.

Her ses resultatlisten.

Holte Ski og KS vil gerne takke for den fine opbakning til dagens konkurrencer, og vi ser frem til mere sne de kommende vintre, så vi kan arrangere flere Holte Rend.

Har man ikke fået nok af langrend, så afholder Danmarks Skiforbund Danske Mesterskaber i langrend, fra 15-18 marts, og dette skal foregå på Mosetertoppen ved Hafjell i Norge.

/Langrendsudvalget i Holte Ski