DM2020/Kongevejsløbet

KV1

Officiel seedning til Vasaloppet, klassisk stil på SKIGO Carbon rulleski med ”2’er hjul”

DM rulleski, lang distance i fri stil samt

FM-klasser i klassisk og fri stil

Søndag den 13. september 2020, kl. 12.00

Ved Rudegård Stadion, arrangeret af Holte Ski.

KV2

Da regeringen torsdag den 7. august har udsat forhøjelsen af forsamlingsforbuddets max. fra 100 til 200 personer på ubestemt til,

er der opstået usikkerhed omkring løbets afvikling den 13. september.

Arrangøren har derfor besluttet at lukke tilmeldingen midlertidigt.

Man forventer en afklaring i slutningen af ugen, der starter med mandag den 10. august.

 

Covid-19:

Vi satser på at vi kan gennemføre stævnet med de forholdsregler vi alle skal tage, herunder ikke at møde op hvis man har sygdomssymptomer etc.

Vi følger naturligvis myndighedernes gældende retningslinjer vedr. Covid-19, så derfor kan der komme ændringer til afviklingen af Kongevejsløbet.

Såfremt løbet ikke kan gennemføres, får du dit startgebyr retur fratrukket et gebyr på kr. 15,00.

Følg med på Holte Ski’s hjemmeside: TRYK HER. 

Konkurrencerne:

A) Danmarksmesterskaber og Forbundsmesterskaber:

Fællesstart kl. 12.00 for fri stil og kl. 12.05 for klassisk stil.

Der konkurreres sideløbende i henholdsvis klassisk og fri stil.

I klassisk stil må der kun løbes på 2’er hjul.

I fri stil er alle hjultyper tilladt, rulleskiene skal have akselafstand på min. 530 mm og max. hjuldiameter er 100 mm.

Der kåres Danmarksmestre og uddeles DIF-medaljer i Dame & Herre 21-39, fri stil, og kun hvis man er tilmeldt en af disse klasser.

I alle øvrige klasser i klassisk stil, og i fri stil kåres Forbundsmestre og der uddeles forbundsmedaljer.

Det er tilladt at rykke fra sin egen klasse til en klasse nærmere D/H21-39, eller til disse klasser.

DM/FM-klasser og distancer:

Klasse

Fri

Fri

Klassisk

Klassisk

Damer

Herrer

Damer

Herrer

D/H   – 12

6,8 (1)

6,8 (1)

D/H 13-14

13,2 (2)

13,2 (2)

D/H 15-16

19,6 (3)

26,0 (4)

D/H 17-20

32,4 (5)

45,2 (7)

D/H 21-39

32,4 (5)

45,2 (7)

32,4 (5)

45,2 (7)

D/H 40-49

32,4 (5)

45,2 (7)

32,4 (5)

45,2 (7)

D/H 50-59

26,0 (4)

32,4 (5)

26,0 (4)

32,4 (5)

D/H 60-69

19,6 (3)

26,0 (4)

19,6 (3)

26,0 (4)

D/H 70-

13,2 (2)

19,6 (3)

13,2 (2)

19,6 (3)

Tallet i parentes angiver antal ture á 6,4 km. Den totale distance fås ved tillæg af opløbets ekstra 400 m.

Det henstilles, at der kun tilmeldes børn, som er absolut sikre rulleskiløbere.

Alder regnes pr. 31.12.2020.

B) Kongevejsløbet – 45,2 km seedning til Vasaloppet eller kort 26 km:

Fællesstart kl. 12.00 (startnummer skal afhentes inden kl. 11.30 i Holte Hal 2)

1)   Officielt seedningsløb til Vasaloppet, klassisk stil på 2’er hjul. Distance 45,2 km.

Der skal løbes på ens SKIGO Carbon rulleski med 2’er hjul - stilles gratis til rådighed af SKIGO.

Det er samme rulleski, som anvendes af eliten i Alliansloppet.

NB: Der kan i Kongevejsløbet max. opnås seedning frem til led 1 – ikke til elitens led.

Der er attraktive præmier til de hurtigste.

BEMÆRK: Hvis du ønsker at deltage i BÅDE FM klassisk og Kongevejsløbet 45,2 km skal du tilmelde dig "FM klassisk" og her markere, at du også ønsker at deltage i Kongevejsløbet. Husk at oplyse om din bindingstype og seedningsmål.

2)  Kort distance på 26 km,ikkeseedningsløb, klassisk stil på 2'er hjul, egne rulleski,

åben klasse. Der uddeles ikke præmier og medaljer.

Generel info for både A) og B):

Startnummer skal afhentes inden kl. 11.30 i Holte Hal 2.

SkiGo rulleski udleveres ved starten fra kl. 11.00.

Husk:

Brug af hjelm og beskyttende briller er obligatorisk. Manglende briller og/eller hjelm medfører automatisk diskvalifikation. Der følges regler for Rulleskiløb udsendt af Danmarks Skiforbund.

Stævneplads:

Rudegård Stadion, Kongevejen 464, 2840 Holte – og nærmeste omegn. Forstået på den måde, at vi har stadions faciliteter til rådighed. Selve konkurrencen foregår henne om hjørnet – på Hørsholm Kongevej med start ud for nr. 51.

Se evt. www.krak.dk vælg Kort, indsæt: Hørsholm Kongevej 51, 2840 - så får du et overblik.

Parkering:

Rudegård Stadions p-pladser på Kongevejen 460 og 464.         

Løjpe:

6,4 km ud-og-hjem løjpe på Hørsholm Kongevej, som afspærres for al øvrig trafik fra kl. 10.30 til 15.30. En udfordrende, kuperet løjpe med god asfalt.

Der vil være start og sydligt vendepunkt ud for Hørsholm Kongevej nr. 51, og nordligt vendepunkt lige syd for krydset ved Høsterkøbvej-Gøngehusvej. Målet er på en bakketop 400 m nord for det sydlige vendepunkt (- så der er basis for en ekstra hård finish!!).

Planlagt spærretid – dvs. sidste frist for start på sidste omgang – kl. 14.45.

Omklædning og bad:

Rudegård Stadion, Holte Hal 2, også gerne omklædningsrummene i underetagen i Hal 1, med forbehold for ændringer grundet Covid-19.

Forplejning:

I startgebyret indgår saft, vand og frugt ved mål, samt efter løbet en portion pastasalat og drikke i Holte Hal 2. Vi byder desuden på kaffe, the og kage samme sted, med forbehold for ændringer grundet Covid-19.

Overrækkelse af medaljer:

Foretages i Holte hal 2 med forventet start kl. ca. 15.45, med forbehold fro ændringer grundet Covid-19.

Startgebyr og betalingsfrister:

Nedenstående priser er inkl. tilmeldingsgebyr.

Børn til og med 16 år deltager gratis.

  • Til og med søndag den 23. august: Kr. 310,00
  • Hvis du har tilmeldt dig til Vasaloppet 2021 gennem Danmarks Skiforbund (gælder

både ved køb af startplads og/eller transport), så får du fri start ved deltagelse i Kongevejsløbet i Holte og dette gælder kun seedningsløbet til Vasaloppet 2021. Tilmelding til Vasaloppet (www.runraces.dk) og Kongevejsløbet skal, for begge løb, ske senest søndag den 23. august kl. 24.00

Når du tilmelder dig Kongevejsløbet skal du bruge koden: VASA21

  • Fra mandag den 24. august til og med torsdag den 10. september: Kr. 360,00

Kr. 25,00 pr. tilmeldt skænkes til Odense Skiklubs mindefond for Peter Wulff. Fonden støtter nordisk skisport, allerhelst aktiviteter med socialt samvær omkring ski- og rulleskiløb i centrum.

Tilmelding og betaling til myraceresult: TRYK HER -  senest torsdag den 10. september kl. 24.

Tilmeldingen skal indeholde oplysning om flg.: Navn, fødselsår, klub, klasse, klassisk eller fri stil, Kongevejsløbet 45,2 km seedning eller kort 26 km, e-mail og telefonnummer.

For 45,2 km seedning desuden bindingstype, Rottefella NNN eller Salomon SNS, samt seedningsmål.

 

På gensyn, Holte Ski – Langrendsudvalget

Asger Fischer Mølgaard, Jes Knudsen, Poul Erik Holm, Peter Haas, Søren Chr. Sørensen og Bjarne W. Rasmussen

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - Tlf. 2374 8774

 

KV3

                        

 

Oversigt
Ruten



Kongevejsløbet højdeprofil

Højdeprofil for løbsruten. 

 vasaloppet2 1350x690