DM/FM langrend resultater

  
DM/FM langrend 2020

 

Link til mange flotte billeder fra Gunver og Bent Hjarbo.

Resultatlister.

Rapport fra Bjarne W. Rasmussen

DM ugen gav i alt 25 medaljer til Holte Ski.
7 guld - 9 sølv - 9 bronze

Lørdag 1. februar - Lange distancer:

Lang Martin

Martin til højre med bronzemedaljen.    Foto: Hjarbo

DM Langrend 2020 sluttede lørdag med lang distance i klassisk stil / Gausta Skimarathon.

Vejrudsigten meldte om nulføre og en del vind, 9 m/s fra start kl. 9 og aftagende i løbet af formiddagen til ca. 6 m/s. Det var derfor en overraskelse for alle, at der faldt regn ved 5-tiden lørdag morgen, og temperaturen fra start var 2 plusgrader.

Der blev kørt nye spor, men det blev en iset affære, som resulterede i mange styrt, skader og udgåede deltagere.Klistertuberne eller skindskiene blev fundet frem, og der var også nogen, som valgte blanke ski.
Der blev løbet på en ca. 9,4 km løjpe – med uret rundt om søen.
Vi slap for ”Morderbakken”, men der var flere bakker på sydsiden af søen, som i stiv modvind tilsammen blev en lignende barsk oplevelse.

Tina Wallenstrøm har i flere år været blandt Danmarks allerbedste i lange, klassiske løb i D50, og vi havde håbet, at det også skulle gå godt i lørdags.
Desværre blev Tina revet med i en anden løbers styrt på en hurtig nedkørsel allerede ca. 500 efter start, og måtte udgå med en håndskade.
Tommy havde et styrt på en svær nedkørsel, og udgik efter 2 omgange med en forstrækning og en forslået skulder.

Holte Ski havde 13 deltagere til start, med Martin O. K. Christensen og Joachim Thrane i spidsen, og med deres bedrifter i Vasaloppet og Marcialonga, havde vi forhåbninger om, at de kunne få del i medaljerne i DM-klassen og/eller H21 klassen.
Martin endte efter stavproblemer (knækkede trenser i det hårde føre) med BRONZE i H21, og en 4. plads i DM-klassen, og Joachim blev nr. 4 i H21 og nr. 6 i DM-klassen.

Forbundsmesterskabet:
Martin O. K. Christensen, BRONZE I H21
Joachim Thrane, nr. 4 i H21
Gert Olsen, GULD i H75
Inger Plum, SØLV i D65
Mogens Hedengran, SØLV i H65
Ole Ridderberg, BRONZE i H70

Peter Mørup Jansen, nr. 13 i H50
Bjarne W. Rasmussen, nr. 7 i H65
Anne-Mette Jansen, D40, DNF
Tina Wallenstrøm, D50, DNF
Tommy Würtz, H50, DNF
Mogens Thrane, H50, DNF
Ole Jørgensen, H50, DNF

Danske mestre med DIF-medalje:
Johanne Møller, NSP (Nuuk)
Martin Møller, NSP (Nuuk)

Gausta Skimarathon, 47 km i klassisk stil
Damer:
Nr. 1  Johanne Møller, NSP (Nuuk)
Nr. 2  Astrid Aagaard Christensen, KS
Nr. 3 Martina Berndtsson, KS (Sverige)

Herrer:
Martin Møller, NSP (Nuuk)
Joachim Weel Rosbo, KS
Bjørn Toft, KS

 

Fredag 31. januar - Parstafet:

StafetH21

Martin og Joachim i skiftezonen.  Fotograf: Hjarbo

DM Langrend 2020 fortsatte fredag med Parstafet på sprintdistance - først klassisk og så fri stil på forskellige løjper. 

Der var betydeligt snefald natten til fredag, så sporene blev kørt op igen tidligt fredag morgen.
Den klassiske løjpe var 1,3 km og fristilsløjpen 1,25 km.
Vi fik ca. 3 graders frost, overskyet og stor set ingen vind mens ungdom og voksne konkurrerede. Og Holte havde 7 par til start, og det blev i dag til i alt 5 medaljer, og vore medaljekandidater indfriede alle forventningerne, og kom på podiet.

Den uventede bronzemedalje i H65 kom efter, at juryen havde besluttet, at parret fra ASP ikke havde gennemført sidste tur korrekt. Dette par havde i første omgang en andenplads i resultatlisten. 

Der var spænding til det sidste i DM herreklassen, for brødrene Joachim og Jakob Weel Rosbo (KS) havde godt fat i Bent Salling og Martin Møller (NSP Nuuk), men de måtte kapitulere til sidst, da det skulle afgøres mellem Jakob og den meget rutinerede Martin.
Holtes Joachim og Martin lå på en sikker 3. plads gennem konkurrencen, og kan med tilfredshed hænge bronzemedaljerne om halsen efter deres DM stafet-debut. 

Danmarksmesterskabet:
Joachim Thrane og Martin O. K. Christensen, BRONZE 

Forbundsmesterskabet:
Joachim Thrane og Martin O. K. Christensen, BRONZE I H21
Mogens Hedengran og Gert Olsen, GULD I H65
Tina Wallenstrøm og Inger Plum, SØLV i D50
Bjarne W. Rasmussen og Ole Ridderberg, BRONZE i H65
Eva Duus Hedengran og Betina Würtz Bentzen, nr. 4 i D50
Peter Mørup Jansen og Tommy Würtz, nr, 5 i H50
Mogens Thrane og Ole Jørgensen, nr. 7 i H50 

Førstnævnte løb klassisk og sidstnævnte fri stil.
Vores deltagere i DM, og H50 fik 5 ture hver, vi øvrige slap med 3 ture hver. 

Danske mestre med DIF-medalje:
Agnete Klitsø Blicher og Johanne Møller, NSP (Nuuk)
Bent Salling og Martin Møller, NSP (Nuuk)

Lørdag venter Lang distance / Gausta Skimarathon i klassisk stil, og der er forventningerne også høje til vores Joachim og Martin, for det er i den disciplin, de begge har lavet flotte resultater.
Begge i Vasaloppet og Joachim i Marcialonga. Det bliver ikke nemt at komme på podiet – men vi har jo lov at drømme.
Martin Møller (NSP-Nuuk) førte sikkert sidste år, men blev ramt af et stavbrud og udgik, så han er både guld-favorit og sulten efter revanche.

 

Onsdag 29. januar - Duathlon:

Duathlon Martin
Martin fører an i feltet.                                 Fotograf: Hjarbo

DM Langrend 2020 fortsatte onsdag med:
Duathlon – med skibytte - først klassisk og så fri stil på forskellige løjper. 

Efter betydeligt snefald tirsdag, var fra morgenen varslet let snefald frem til middagstid, minus 3-4 grader, næsten ingen vind og mulighed for sol. Det blev endnu bedre, ingen snefald da man startede, ingen vind, de nævnte 3-4 graders frost, og fra middagstid fuld sol.

Både den klassiske løjpe og fristilsløjpen var anderledes krævende end fx søndagens løjpe til Kort, og nysneen fremmede ikke farten, særligt ikke under fri stil, hvor underlaget var til den bløde side.

Holte havde 7 deltagere til start, og det blev også i dag til 4 medaljer i Forbundsmesterskabet:

Martin O. K. Christensen, BRONZE I H21
Inger Plum, SØLV i D65
Mogens Hedengran, SØLV i H65
Gert Olsen, SØLV i H75
Ole Ridderberg, nr. 4  i H70
Peter Mørup Jansen, nr. 16 i H50
Bjarne W. Rasmussen, nr. 7 i H65

Danske mestre med DIF-medalje:

Johanne Møller, NSP (Nuuk)
Martin Møller, NSP (Nuuk)

Torsdag har børnene deres lange distance, men næste konkurrencedag for ungdom og voksne er fredag, hvor der står parstafet på sprintdistance på programmet.

Vi forventer at stille med 7 hold, hvoraf de 3 har gode medaljechancer. Vi er i særdeleshed spændt på, hvordan Joachim Thrane og Martin O. K. Christensen klarer sig.
KS har et meget stærkt par i brødrene Weel Rosbo, men der er håb om, at øvrige klubbers par bliver til at ”tale” med.

 

Mandag 27. januar - Knock-Out Sprint:

Sprint Plum

Inger Plum vinder guld.           Fotograf: Hjarbo

DM Langrend 2020 fortsatte mandag med: Knock-out Sprint, fri stil. 

Lad mig starte med en korrektion: Der er ikke deltagerrekord for DM deltagelse med de ca. 250 deltagere i år. Fx havde DM afholdt i Holte i 1982 mindst 350 deltagere. 

Det var fra morgenen varslet betydeligt snefald hele konkurrencetiden og vindstyrke op til  8 m/s. Det blev heldigvis ikke ”leveret”, snefaldet ophørte tidligere og vinden nåede aldrig i nærheden af prognosen.
Og som i går fik vi opklaring hen mod slutningen. Temperaturen lå igen omkring nul.
Der var lagt en teknisk krævende løjpe, som snevejret gjorde til tung udfordring.

Holte havde 5 deltagere til start, og de hentede ikke mindre end 4 medaljer i Forbundsmesterskabet:

Inger Plum, GULD i D65
Gert Olsen, GULD i H75
Mogens Hedengran, SØLV i H65
Ole Ridderberg, BRONZE i H70
Tommy Würtz, nr. 8 i H50

Bjarne W. Rasmussen havde også i år sammen med Minna Riis jobbet som starter af de i alt 126 deltagere fra D/H13 og ældre, først prolog, derefter semifinaler og finaler.

Alle deltagere fik lov at være med i en semifinale og en finale. Dagen startede med, at 37 børn havde deres egen konkurrence uden prolog og semifinale. 

Vindere af A-finalerne og danske mestre med DIF-medalje:
GULD: Johanne Møller, NSP (Nuuk)
SØLV: Arnatsiaq Rosing, SSP (Sisimiut)
BRONZE: Anne Rye Madsen, Rold Skov Skiklub 

GULD: Martin Møller, NSP (Nuuk)
SØLV: Jakob Weel Rosbo, KS
BRONZE: Bent Salling, NSP (Nuuk)

Stort tillykke til alle !

Næste konkurrencedag er onsdag, hvor der står duathlon på programmet.

Link til resultatlister 

I skrivende stund dog for ungdom og voksne kun prologtiderne – ikke placeringerne i aldersklasser.

 

Søndag 26. januar - Korte distancer:

Kort Martin Chr

Martin O. K. Christensen på vej i mål.          Fotograf: Hjarbo

DM Langrend 2020 startede søndag ved Kvitåvatn nær Rjukan og Gaustatoppen i Norge, hvor DM har været afholdt siden 2004.

Totalt er der rekorddeltagelse med ca. 250 tilmeldte og heraf ca. 1/3 fra Grønland. 

Holte Ski har 15 tilmeldte, og heraf var de 10 af os til start i dag. De, der ikke var til start i dag, er Tina Wallenstrøm, Joachim Thrane, Mogens Thrane og Ole Jørgensen, som alle først kommer herop til Stafet og Lang distance samt Peter Mørup Jansen, som blev skadet i går og håber på at være med fra onsdag.

Søndagens konkurrence: Kort distance, klassisk stil.
Det var som ventet 0-føre, men løjperne var hurtige og helt OK. Der var nok 4 – 6 sek. meter vind, og vi fik solen at se.
Ungdom og voksne løb på den orange 5,5 km løjpe rundt om søen, mod uret.
Dvs. de reelle distancer var 5,5 / 11,0 / 16,5 km. 

Holtes bedrifter:

DM-klassen:
Herrer, Martin O. K. Christensen, SØLV  

Forbundsmesterskaber:
Martin O. K. Christensen, GULD i H21
Mogens Hedengran, GULD i H65
Gert Olsen, GULD i H75
Inger Plum, SØLV i D65
Ole Ridderberg, BRONZE I H70
Eva Duus Hedengran, BRONZE I D60

Tommy Würtz, nr. 6 i H50
Bettina Würtz, nr. 8 i D50
Anne Mette Jansen, nr. 11 i D40
Bjarne W. Rasmussen, nr. 6 i H65

Danske mestre – vinder af DIF-medaljerne:
Agnete Klitsø Blicher, NSP (Nuuk)
Martin Møller, NSP (Nuuk)

Stort tillykke til alle !

Martin O. K. Christensen havde en meget lovende DM-debut sidste år, og det blev jo særdeles flot fulgt op i dag.

Vi glæder os til fortsættelsen, men mandag bruger Martin til supplerende træning sammen med Bjørn Toft, som søndag var på podiet sammen med Martin 2 gange.

Et særligt tillykke til Martin !!

Link til komplette resultater:

DM-klassen. 

FM klassevis.

Konkurrencerne fortsætter mandag med Knock-Out sprint i fri stil.

 

 
 
Holteski lysløjpecam:
 
 video
 ip-cam

 

Intersport Holte logo
Intersport Holte logo