Motionsløb 2006

Klubmesterskab i 5 km løb den 28. oktober 2006.

Sidste år have vi et fint felt på 17 medlemmer til start, men det blev til vor store glæde overgået i år. Der var hele 20, som have lyst til at dyste om de ærefulde titler.
Blandt dem Lilian, Peter og Jørgen, som havde gennemført Berlin Marathon ultimo september, og Mogens Hedengran, som næsten lige var vendt hjem fra Amsterdam Marathon. Vejret var med os - det var først lidt senere at Kong Vinter kom på lynvisit - og i den smukke efterårsklædte Rude Skov blev der løbet på samme rute og som de senere år med start og afslutning på stadion. I alt 5.090 meter - igen fornemt afmærket af Kaj Nissen.
Det var dejligt igen at se en deltager i drenge-klassen. Det var Andreas Hannibal, som allerede havde markeret sig på ski i Gribskov i marts. I herre-junior kunne Lars ikke helt klare samme fine tid som sidste år - måske savnede han sin "hare", den altid stærkt løbende Stig Ingebrigtsen, som ikke havde mulighed for at deltage i år. Bedre held næste år, Lars !
Der var på forhånd spænding om resultatet i begge seniorklasser, bl. a. fordi der skulle findes nye mestre. Det så ud til at skulle være Mette, Lilian og Minna, der skulle dyste om titlen, men Mette satte ret hurtigt tingene på plads, så vi gik glip af et spurtopgør. Dagens allerhurtigste løber var ikke helt overraskede Peter Haas, som dog kun slog Mogens Hedengran med 25 sek.
Stort tillykke til årets klubmestre: Andreas, Lars, Mette og Peter, og tak til Kaj Nissen og Niels Raagaard (tidtagning) for et godt arrangement.

Bestyrelsen/Bjarne

Resultater:

Drenge: Andreas Hannibal
Herre Junior: Lars Lynne Hansen
Dame: Mette Bundgaard
Herre: Peter Haas

motion 06

Klubmesterskabsloeb 06-besk