Skiudlejning

castenschiold

 

Åbningstider: Hold øje med hjemmesiden og Facebook: Holte Ski.

Udlejningsplakat

Print den ud og hæng den op i dit firma, skole m.v.

 

Med stor tak til Nordea Fonden og Hørsholm Golf A/S, tilbyder Holte Skiklub udlejning af smørefri langrendsski, inklusive skistave og skistøvler fra størrelse 29-48. Ved stort rykind kan vi få udsolgt i enkelte størrelser.

Alle borgere, både børn og voksne, med interesse for langrend kan leje udstyret.
Formålet med udlejningen er, at få så mange danskere ud på ski som muligt, uden at det skal koste en formue.

Skiudlejningen vil foregå fra Hørsholm Golfbane, indkørsel fra Grønnegade.
Udlejningen har åbent lørdage og søndage fra kl. 10 til 12, samt fra kl. 13 til 15, men kun når der ligger sne nok, og der samtidig er præpareret skispor på golfbanen.
Hold øje med vores hjemmeside under "Nyheder".
NB: Der må kun løbes på ski i de præparerede skispor.
Følg venligst pilene rundt på skiløjpen.

Prisen for skilejen er kr. 50 for 2 timer. Beløbet kan fratrækkes i kontingentet ved indmeldelse i skiklubben.
Børn til og med 14 år er gratis, når de er sammen med mindst en af forældrene på lejekontrakten.
Lejen er gratis for medlemmer af Holte Skiklub og Hørsholm Golfklub. Medbring gyldigt medlemsbevis.
Betaling er kun kontant og helst lige penge.

  • Depositum: Sygesikringsbevis eller kørekort.
  • Instruktion er gratis og gives, når der er kapacitet til det.
  • Skiene kan kun lejes til brug på golfbanen og må ikke forlade golfbanens område.
  • Ved stort pres kun for een lejeperiode ad gangen.
  • Ved mindre pres gerne flere perioder på samme dag.
  • For enden af p- pladsen vil der være skilte, som viser vej til udlejningen.
  • Lejer er ansvarlig for det lejede udstyr.
  • Evt. bortkommet udstyr skal erstattes af lejer.

I klubhuset er der adgang til toilet og en drikkeautomat.

Er du i tvivl om påklædningen og skiteknikken, så gå ind under "TIPS" og læs nærmere. Her kan du også se videoer, så du kan lære den rigtige skiteknik.


Evt. yderligere spørgsmål kan rettes til  Jørgen Castenschiold, telefon 48 17 64 74 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Velkommen til alle.