Historiske øjeblikke


1956 Søndag den 12. februar fik vi den første medalje til skiklubben. Det var i kredsmesterskabet, hvor Hans Hartmund vandt   B-klassen. Den 19. februar skaffede Kirsten Jensen den første DM medalje til klubben.
1958 Ib Glud Konradsen bliver den første fra Holte, som udtages til Lowlanders mesterskaberne.
1963 17. februar blev det første DM i 30 km afholdt i Danmark. Det foregik i Rude Skov og Holte var arrangør.
1966 Holte arrangerer DM i skistafet i Rude Skov og for første gang i historien, vandt vort dameelitehold guld. Holdet bestod af Käthi Perch Nielsen, Juliane Egede Hennings og Liselotte Frandsen.
1973 Danmarks første lysløjpe indvies den 16. februar. 2,5 km løjpe i Rude Skov.
1977 Det første HOLTE REND afholdes på golfbanen i Søllerød med 262 deltagere.
1980 Vi køber vores første snescooter. Det var en Bolens til kr. 10.000
1982 Holte Rend arrangeres og knap 1000 deltog i løbet. Det er ny Danmarksrekord. Kort efter arrangerede vi DM ligeledes på golfbanerne og det var det korte distancer, samt stafet. 339 løbere stillede til start på de korte distancer. Tom Klausen vandt 4 guldmedaljer ved vinterens DM, så han vandt alle discipliner. Ved VM i Oslo havde Holte 3 løbere med. Det var Tom Klausen, Thomas Mohr og Flemming Enequist.
1984 Vi køber nu vores anden snescooter. Det var en Yamaha og den kostede kr. 31.635 Den 29. oktober bliver den ny-renoverede lysløjpe genindviet.
1990 DM langrend finder sted i Danebu, hvor vi havde 29 deltagere med. 33 medaljer fik vi, heraf 11 guld, 15 sølv og 7 bronze. For anden gang i historien skulle DM på rulleski afholdes. Vi arrangerede det med start og mål på Mariehøj Centret.
1995 I den tyske by Sonthofen blev Troels Halfeld Nielsen junior-europamester på rulleski. Ved junior VM i Sverige blev han nr. 3. I den samlede World Cup turnering blev han nr. 3.
1997 Troels Halfeld Nielsen blev europamester med junior-stafetholdet på rulleski. Ved VM i holdløbet vandt Troels bronze. I et world cup løb i Tjekkiet vandt han et 10 km bjergløb.
2000 Sebastian Sørensen præsterer helt fantastiske resultater på rulleski: I Kroatien bliver han junior-europamester. Ved VM i Rotterdam fik han sølv både i holdløbet og stafetløbet. Han vinder det svenske mesterskab i klassen 15-16 år og han bliver dansk mester på den lange distance.
2001 Sebastian Sørensen deltager i rulleski world cuppen i Tyskland og vinder guld i stafetten og sølv individuelt.
2002 Sebastian bliver igen junior europamester på rulleski. Ved VM i Cervinia fik han sølv med stafetholdet.
2006 Kronborg Statsskovdistrikt giver os lov til at trække langrendsspor i Rude Skov med vores snescooter. Den 6. december bliver den ny-renoverede lysløjpe med 220 lamper indviet.
2007 Rudersdal Kommune giver os lov til at afholde DM på rulleski, lang distance, på Hørsholm Kongevej. Vejen afspærres for al trafik i 3 timer.
2008 Vi køber nu vores tredie snescooter, igen en Yamaha, med tilskud fra Folkeoplysningsudvalget i kommunen.
2010 Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik skød DM på rulleski igang på Hørsholm Kongevej søndag den 26. september. Hørsholm Golf laver aftale med os, om at lave en langrendsløjpe på deres golfbane. Første løjpepræparering finder sted 3. december.
2011 Holte Rend genopstår søndag den 9. januar på Hørsholm golfbane. Det er den første langrendskonkurrence i Hørsholm nogensinde.
2012 I samarbejde med Danmarks Skiforbund, Nordea Fonden og Hørsholm Golf A/S kan vi nu tilbyde udlejning af ski og støvler til alle interesserede. Udlejningen vil foregå på Hørsholm golfbane på lørdage og søndage, når der ellers ligger sne nok.
2014 Anders Laursen havde fået overtalt kulturminister Marianne Jelved, til at skyde DM rulleski i gang på Hørsholm Kongevej den 7. september.
Naturstyrelsen og Rudersdal Kommune giver økonomisk støtte til skiklubben, så vi kan indkøbe nyt sporpræparingsmateriel til vores snescootere.
2016 Protektor i Danmarks Skiforbund H.K.H. Prinsesse Marie skød DM/Kongevejsløbet i gang 18. september.
Kongevejsløbet blev udnævnt til seedningsløb for Vasaloppet, hvilket fik en større gruppe svenske løbere til at stille op og heriblandt den svenske verdensmester på rulleski Marika Sundin, som blev en sikker damevinder.
179 tilmeldte og 159 startende løbere er ny deltagerrekord i en dansk rulleskikonkurrence.

 

Sig til, hvis I mener, at noget er glemt i oversigten.


Langrendsudvalgsformænd:
1981-1982 Tom Klausen

1982-1982 Britt Christensen

1982-1988 Erland K. Pedersen

1988-1992 Freddy S. Carlsen

1992-1993 Flemming Enequist

1993-1994 Freddy S. Carlsen

1994-1998 Annelone Jensen

1998-???? Bjarne W. Rasmussen