Sikkerhed

Test dine bindinger

Test dine skibindinger - inden de tester dine knæ

 

 btest1
1. Forbindingen testes ved at kantstille skien ud til siden.

 btest2
2. Drej overkroppen modsat med begge stave i sneen og vrid indad med al 
kraft. Hvis du lige akkurat kan vride støvlespidsen ud af forbindingen er den
indstillet korrekt

 btest3
3. Bagbindingen testes ved, at du sætter skien så langt tilbage som muligt.
Begge skistave skal sættesi sneen foran dig.

 btest4
4. Du skal nu med al din kraft lige netop kunne hive støvlehælen op af
bagbindingen.

 bindstil
5. Bindingerne justeres som vist med en skruetrækker. 

Indstillingstabel ud fra vægt, skonummer, alder og skiniveau:

 ny bindingsindstilling

 



Gode råd

Undgå skader på skituren

Gode råd til at undgå skader

 

Forbered dig: Træn hjemmefra, Varm op inden du starter

Brug dit udstyr: Indstil dine bindinger korrekt og check dem, Brug ikke remmene på stavene

Påklædning: Brug altid handsker og knæbind/knævarmere

Pas på de andre: Kør forsigtigt, Stop og i siden af pisten og hvor der er god oversigt, Se altid op inden du starter, Hold afstand til andre løbere

Pas på dig selv: Drik meget væske, Spis mange kulhydrater, Stræk ud hver dag efter endt skiløb

 

Træn hjemmefra: Mange skader opstår p.g.a. dårlig form og træthed. Det tager 3 ugers hård træning før musklerne er klar til en skiferie. For at led og sener er klar, skal man regne med 3 måneders træning, hvor de led og sener som bruges ved skiløb, skal udsættes for stress og belastning.

Varm op inden du starter: Når du er varm kan dine muskler og led tåle større belastning, uden at der opstår skader.

Indstil dine bindinger korrekt og check dem: Mange skader skyldes forkert indstillede bindinger. Derfor skal du checke indstillingen af dine bindinger mere end en gang i løbet af en uge. Forbindingen testes ved at sparke forskien ned i sneen. Bagbindingen testes ved at sparke bagud. Bindingerne skal indstilles så du kan udløse både for- og bagbindingen.

Brug ikke remmene på stavene: Der opstår mange hånd- og tommelfingerskader fordi hånden hænger fast i remmene på stavene. Derfor hold rundt om remmene eller fjern dem helt fra stavene.

Løb altid med handsker:Selv om det er varmt og du sveder så behold handskerne på. Når sneen er vådt og tung, består den af grove iskrystaller, der kan give alvorlige snitsår ved styrt.

Løb altid med knæbind/knævarmere: Knæskader er de hyppigste skiskader. En medvirkende årsag hertil er at vi står med bøjede ben hele tiden. Herved presses knæene helt ud til stoffet på skibukser, og der er ingen luft mellem knæ og stof til at isolere. Det bevirker at knæene afkøles mere end resten af kroppen. Jo hurtigere man løber jo mere afkøles knæene p.g.a. fartvinden. Knæbind/knævarmere modvirker denne afkøling. Knæbind stiver desuden knæet af.

Kør forsigtigt når der er mange mennesker eller trangt: Mange skader skyldes sammenstød, især på trange eller snævre passager. Derfor bør man køre mere forsigtigt på disse steder.

Stop og stå altid i siden af pisten og hvor der er god oversigt: En del skader opstår når en løber, kører ind i en anden løber der står stille. Tænk over hvor du står - kan andre se dig eller står du i vejen.

Se altid op inden du starter: Der opstår tit skader fordi en løber der står stille, pludselig sætter i gang og løber ud foran en anden løber.

Hold god afstand til andre løbere: Dermed mindsker du risikoen for sammenstød med andre.

Drik meget væske: P.g.a. fysisk anstrengelse og højden trækker man vejret mange flere gange end normalt, det bevirker støre udtørring. Derfor drik meget væske. Drik en sodavand om eftermiddagen - det modvirker træthed. Drik ikke light sodavand - du har brug for kulhydrater.

Spis mange kulhydrater: Når man er på ski i flere dage, bruger man meget energi. Kulhydrater er den energiform, der hurtigst kan udnyttes af kroppen. Derfor skal man indtage flere kulhydrater end normalt (pasta, brød, kartofler, ris, chokolade og sukker).

Stræk ud hver dag efter endt skiløb: Ved at strække muskler og led ud hver dag, modvirker du ømme muskler og led næste dag.

 

Lavinefare

Den europæiske lavinefare skala

 
Graden af fareSnedækketLavine sandsynlighed
1  LAV Snedækket er generelt godt fæstet og stabilt Udløsning af laviner er generelt kun mulig ved høj ekstra belastning (**) og på få ekstreme og stejle skråninger. Kun få små naturlige laviner (småskred) vil forekomme
2  MODERAT Snedækket er moderat godt fæstet på nogle stejle skråninger (*) og ellers generelt godt fæstet Udløsning af laviner er mulig ved ekstra høj belastning (**) særligt på stejle skråninger angivet i lavinemeldingerne. Store naturlige laviner er ikke sandsynlige.
3  BETYDELIG Snedækket er løst fæstet på de fleste stejle skråninger (*) Udløsning af laviner nogle gange mulig selv ved lav yderligere belastning (**). Lavinemeldingerne angiver mange skråninger som er særligt udsatte. Under særlige betingelser kan mellemstore og i sjældne tilfælde store laviner forekomme naturligt.
4  HØJ Snedækket er løst fæstet på de fleste stejle skråninger (*) Udløsning af laviner sandsynlig selv ved lav yderligere belastning (**) på alle stejle skråninger. Under visse forhold er mellemstore og store laviner sandsynligvis naturligt forekommende.
5  MEGET HØJ Snedækket er generelt meget løst fæstet og i stor udstrækning ustabilt Mange store laviner forekommer sandsynligvis naturligt, selv på moderat stejle skråninger

(*) normalt beskrevet yderligere i lavinemeldingerne (f.eks. højde, stejlhed, terræn type osv.)

(**) Yderligere belastning:

  • Høj: Gruppe af skiløbere, pistemaskine, lavinesprængning
  • Lav: Enkelt skiløber, vandrende
  • Stejle skråninger: Skråninger med en hældning på mere end 30 grader
  • Ekstreme og stejle skråninger: Skråninger som er særlig ugunstige i form af hældning, terrænprofil, nærhed af bjergryg eller underlagets glathed

Meget høj lavinefare angives på mange skisportssteder med roterende gule lygter ved siden af piste oversigts kort eller med en gul/sort ternet flag.