Vasatest 2017
Sjaellandskredsmesterskaber Hafjell jan 2017
skiparkour Rude Skov 2016
Isaberg-marts-2017
Jan Spile Snkt. Anton
Rude Skov 2002
DM - Kongevejsloebet 2017
Joachim Willadsen 2017
Tina og Poul Erik, GSK stafet 2017
Isaberg-feb-2017
Guld-Gert, DM langrend 2017
Thor Oksholm 2013
Ebbe og Ove - lysloejpen 2006
Golaa

Holteski lysløjpecam:

 
 video
 ip-cam

 

Intersport Holte logo
Intersport Holte logo

 

Birkebeinerrennet resultater

Tinabirken2
Tina Wallenstrøm på vej mod Merket. Foto: sportograf.com
 

Den 81. udgave af Birken blev en af de særdeles flotte – stort tillykke til alle jer der fik den oplevelse. 

Der var sol det meste af tiden, næsten ingen vind og temperatur fra minus 4 til 0.

Hurtigere forhold end sidste år, der var præget af hård frost og træg sne.

Af 328 tilmeldte danskere kom 303 til start, og jeg finder kun 10 x DNF.

Det forlød ved start, at Danmark var næststørste nation, men det var kun næsten. Sverige står noteret med 342 tilmeldt og 311 til start.

Totalt meldes om 9420 tilmeldte og 8618 til start, hvilket svarer til 2018.

De senere år har der været et pænt antal danskere, der klarer Merket, og i 2017 var det rekord med totalt 17, excl. Lasse Hulgaard i eliteklassen.

I år klarede 16 danskere som i 2018 Merket.

Merketiden beregnes klassevis. Det er gennemsnittet af tiden for de 5 første i klassen, evt. tilmeldte i Elitenklassen undtaget, tillagt 25%.

Klarer man merketiden er man ”blåstemplet” som langrendsløber i Norge – noget der virkelig står respekt om.

Det tilsvarende begreb i Vasaloppet er Medaljetid, som kun  beregnes for henholdsvis damer og herrer, og er vindertiden tillagt 50%.

Af de 16, der i år klarede Merket, var 2 fra Holte Ski:

Tina Wallenstrøm i K55 (også Merke i 2017 og 2018)

Mogens Hedengran i M65 (også Merke i 2018)

Et særligt tillykke til jer !!!


Liste med resultater for Holtes deltagere samt andre udvalgte.


25 medlemmer gennemførte i år Birken, mens 21 gennemførte Vasaloppet. Hertil kan lægges 5, som valgte Öppet Spor.

Der er mange rigtig flotte præstationer.

Hurtigste danskere var i år de 2 brødre, Hjalmar og Asbjørn Michelsen (KS), som bor i Norge, og det var lillebror Hjalmar (født 2002), der var allerhurtigst.

Hjalmar blev i øvrigt en flot nr. 17 af 130 i M16. Jeg så brødrene lave toppræstationer ved DM langrend i uge 5, og det levede de i sandhed op til.

Rikke Ulslev Degn var igen i år hurtigste danske dame i Birken. Rikke blev i år nr.  26 af 136 i K40, og hendes bedste placering er nr. 13 i K40 i 2016.

Tina Wallenstrøm kan foruden Merket glæde sig over at være næsthurtigste danske dame og nr. 35 af 176 i K55.

Julie Rosbo var sidste år sølle 10 sekunder fra at klare Merket – men i år lykkedes det !!

Holtes hurtigste herrer i år, Morten Wildt og Steen Hinnum, var kun ca. 11 minutter fra at klare Merket – I skal nok nå det – bare klem på og lær af oplevelserne !!

Jeg har tidligere fortalt om Jens Nørby Winther (KS og tidl. Holte), som klarede Merket i 8. forsøg og nu efter sit 10. løb har 3 Merker !!


NB: Der er startnummer til Birken 2020 med stor rabat – kun n.kr. 995,00 - til og med den 21. marts

https://birkebeiner.no/no/ski/birkebeinerrennet-54-km


Holte Ski har lavet tur til Birken hvert år fra 2000, og vi planlægger at fortsætte i 2020 -  jeg opretter en mailgruppe hertil snarest.

Bjarne W. Rasmussen Holte Ski