Guld-Gert, DM langrend 2017
Tina og Poul Erik, GSK stafet 2017
Isaberg-feb-2017
Joachim Willadsen 2017
skiparkour Rude Skov 2016
Sjaellandskredsmesterskaber Hafjell jan 2017
Rude Skov 2002
Golaa
Vasatest 2017
Ebbe og Ove - lysloejpen 2006
DM - Kongevejsloebet 2017
Thor Oksholm 2013
Isaberg-marts-2017
Jan Spile Snkt. Anton

Holteski lysløjpecam:

 video
 ip-cam

 

Birken 2018 resultater

Birkebeinerrennet 2018.
 

Den 80. udgave af Birken blev en af tidernes flotteste – stort tillykke til alle jer der fik den oplevelse !
Den eneste ”slange i paradiset” var, at det i det kolde vejr for mange var småt med glidet, men det må vi bare prøve at lære af.
Har i øvrigt læst, at der var deltagere i eliteklassen, som droppede at løbe på ski uden fæste, pga. kulden:
http://www.langd.se/team-santander-dominerade-birken.6099476-86106.html
Dette var dog ikke tilfældet for de 3 på podiet i herreklassen.
Da eliten og seniorer startede ved 8-tiden var der 22 graders frost, ved 10-tiden 13 gr. frost.
Det træge føre påvirkede vindertiderne markant, herrer + ca. 13 min. og damer + 20 min. - sammenlignet med sidste års ret hurtige forhold.

Af 284 tilmeldte danskere kom 266 til start, og jeg fandt kun 9 x DNF.
Totalt meldes om 9400 tilmeldte og 8609 til start.

De senere år har der været et pænt antal danskere, der klarer Merket, og i 2017 var det rekord med totalt 17, excl. Lasse Hulgaard i eliteklassen.
I år nåede Danmark 16 Merker. Dertil kommer Camilla Høivik Carlsen (K25), der stillede til start i eliteklassen.
Merketiden beregnes klassevis. Det er gennemsnittet af tiden for de 5 første i klassen, evt. tilmeldte i Elitenklassen undtaget, tillagt 25%.
Klarer man merketiden er man ”blåstemplet” som langrendsløber i Norge – noget der virkelig står respekt om.
Det tilsvarende begreb i Vasaloppet er Medaljetid, som kun beregnes for henholdsvis damer og herrer, og er vindertiden tillagt 50%.

Af de 16, der i år klarede Merket, var 5 fra Holte Ski:

Tina Wallenstrøm i K50 (også Merke i 2017)
Martin O. K. Christensen i M30 (også Merke i 2016 – var ikke med i 2017)
Tommy Würtz i M50
Otto Strandvig i M55
Mogens Hedengran i M65

Et særligt tillykke til jer.

Liste med resultater for Holtes deltagere.

Der er mange rigtig flotte præstationer.

Holtes Martin O. K. Christensen var hurtigste dansker i år, efterfulgt af juniorlandsholdets Jacob Weel Rosbo (M18), og Lars Vindfeld (M40), begge KS.
Martin, der har en fortid som eliteroer, var også hurtigste dansker i Vasaloppet 2018.
Hurtigste danske dame var et for mig nyt navn, Camilla Høivik Carlsen, som er bosat i Norge. Camilla stillede til start i eliteklassen.
Næst hurtigst var Signe Schløer, KS, som i øvrigt blev en flot nr. 13 af 107 i K35 efter navne som Kowalczyk (totalvinder), Smutna, Johansson-Nordgren og Boner.

Holte Ski er ved at blive en rigtig Birken-klub:
27 medlemmer gennemførte i år Birken, mens 17 gennemførte Vasaloppet. Hertil kan lægges 4, som valgte Öppet Spor.
En lille kommentar til Steen Hinnums tid. Steen stod lørdag morgen op fra sygesengen, kastede lidt mad indenbords, lånte et par felleski, og gennemførte trods dette i tiden 4.47.03.
Hvad kan det ikke blive til næste år, når Steen er på toppen !!!

NB: Der er startnummer til Birken 2019 med stor rabat – kun nkr. 995,00 - til og med den 22. marts.
http://tiur.birkebeiner.no/opm/?lang=no

Holte Ski har lavet tur til Birken hvert år fra 2000, og vi planlægger at fortsætte i 2019 - jeg opretter en mailgruppe hertil snarest.
Bjarne W. Rasmussen

Birken Mogens

Mogens Hedengran tog sit første Merke på skind-ski, som han giver flg. kommentar:
”Det var Rossignol R-skin Race, som jeg kun nåede at løbe på 3 dage på Sjusjøen inden Birken.
Fremragende ski med sikkert fæste og et godt glid. Dog ikke så godt glid på dagen, men det var vist ens for alle”.